Indendørs Danmarksmesterskaberne 2016

22 March 2016
Flotte resultater for Holstebro skytterne til indendørs DM.


Ungdoms DM - Høje Taastrup :: 19 - 20. marts

Holdet fra Holstebro Bueskytteforening

Holdet fra Holstebro Bueskytteforening. Fra venstre mod højre: Nederst - Kirstine, Christian, Rasmus og Line :: i midten Soley, Xandra, Jimmy og Noah :: Øverst trænerteamet Pieter, Ole og Gunhild. (Billede: Jette Andersen)

213 skytter stillede til start ved DM i bueskydning for ungdom. Heraf var 9 skytter fra Holstebro Bueskytteforening. De gik efter medaljer og de indfriede forventninger.

Det blev til hele 5 DM-medaljer. De 5 medaljer blev fordelt som følger:

Guld:

·         Herre recurve kadet: Rasmus Brynning

Sølv:

·         Dame recurve aspirant: Xandra Kjeldsen

Bronze:

·         18m. recurce hold: Kirstine Danstrup Andersen samt Rasmus og Christian Brynning 

·         Dame compound Aspirant: Soley Jonsdottir

·         Dame recurve junior: Kirstine Danstrup Andersen

For træner i Holstebro Bueskytteforening Pieter Mogree var weekenden en god oplevelse:

-          ”Ved et stort stævne som de danske ungdomsmesterskaber kan man nogen gange miste fokus i forhold til det, det handler om. Men skytterne var helt klar, når de skulle i konkurrence, og de gik seriøst til sagen fra start, siger Pieter Mogree og fortsætter

-          ”Vi fik medaljer i fem forskellige rækker, så vi er godt tilfredse. Det var Rasmus Brynnings første guldmedalje, så det var selvfølgelig super flot af ham. Han har været tæt på flere gange, så det var dejligt at se, at den megen træning nu gav pote. Han har udviklet sig meget i denne sæson. En af forklaringerne på hans positive udvikling er helt sikkert, at han er startet i sportsklassen på Birkelundskolen og dermed har forøget mængden af fysiske træning og fået muligheden for at få teknisk træning af Elite træner og tidligere OL-bueskytte Ole Gammelgaard. Sidstnævnte var under DM-stævnet også til rådighed som coach, kommer det fra en glad træner, som nu ser frem til de næste store udfordringer.

 

Senior DM - Lyngby :: 12 - 13. marts 2016

Hos dame recurve stillede Kirstine D. Andersen og Gunhild Brynning op. Hos herre recurve stillede Rasmus og Christian Brynning samt Piet Funder Svendsen op.

Jette Andersen siger: "At se Rasmus presse en etableret senior skytte, Gunhild (med hektisk røde kinder) klare en TK skydning, Christian rejse sig efter en svær start og Kirstine, efter mere end en uges sygdom, blive nr. 8, var en fornøjelse".

For krigsvetran Piet Funder Svendsen var sin første DM deltagelse, efter kun 6 måneder som bueskytte, ment som stævne forberedelse til de kommende Invictious Games i Orlando hvor han er udtaget til som bueskytte.

Også dommerteamet havde Holsterbroer med, for første gang som selvstændig dommer var det Jette og Ole Andersen som viste de limegrønne dommer shirts frem.

 

Master DM :: Odense 27 - 28. februar

Bruno Christiansen(Barbue), Ivan Nielsen og Villy Nielsen (begge recurve) deltog i det første DM for Masters i Odense.

Det blev til 1 DM medalje:

Bronze:

·         Herre barbue: Brunno Christiansen