Lea vinder sølv ved de Nordiske Ungdoms Mesterskaber 2016

4 July 2016

For tredie år i træk skød Lea sig i guld finalen ved de Nordiske Ungdoms Mesterskaber i bueskydning. Efter at have vundet guld de 2 foregående år blev det til en flot sølvmedalje i år.




Fra venstre mod højre: Lea Mogree Nissen, Aho Lotta, Finland og Tove Fjälström, Sverige          (c)Andreas Aae

Efter 6 måneders genoptræning, på grund af en albue som har været ude af led, var det et stærkt comeback på den internationale buescene for Lea. I kvalifikationsskydningen holdt hun sin skydning gående uden de store smerter i albuen og seede sig som nr. 3.

Finaleskydninger i et skiftende vejr med styrtregn og solstrejf klarede hun fint med sejre på hhv 6-4 i ottende dels finale og 6-0 i kvart- og  6-0 i halvfinale. I finalen mødte hun Finnen Aho Lotta. Det blev en tæt skydning hvor Lea og Aho delte pointene mellem sig i første runde. De næste tre runder vandt Oha hver gang med et enkelt point. Dermed blev det til Nordisk sølv for Lea.