Udendørs sæson 2017 - hvilken afstand skal jeg skyde på?

1 May 2017
Så skydes udendørs sæson 2017 i gang tirsdag d. 2. maj på vores udendørsbane på Idrætscenter Vest.

Efter have skudt på de korte indendørs afstande, gælder det nu de langere afstande udendørs.

De fleste skive stævner afvikles som World Archery 70/50 meter stævne. I oversigten - Aldersklasser 2017 Bueskydning - kan du, i kolonne 70/50m, finde den afstand du skal skyde på.

Udover 70/50 meter stævne formen, afvikles der stadigvæk nogle 1440 runder, bl.a. i Middelfart d. 25 juni. Til en 1440 runde skyder man på 4 afstande. På hver afstand skydes der 36 pile.