Bronze til Holstebro recurve mix hold ved senior DM i Køge

30 August 2017
Holstebro Bueskytteforening var repræsenteret med 3 recurve skytter ved senior DM i Køge. I kvalifikationen kvalificerede Lea sig som nr. 6, Kirstine som nr. 8 og Rasmus som nr. 19.

Bronze til recurve mix holdet

Holstebro mix recurve holdet, bestående af Rasmus og Lea, vandt deres kvart finale over Silkeborg og mødte herefter Ålborg 1 i halve finale. Styrke forholdet var for stor og det blev dermed til en bronze finale mod Aalborg 2. Desværre valgte Aalborg 2 at trække sig i deres kvart finale og dermed var der ikke en modstander at skyde mod og bronzen gik til Holstebro.

Individuel blev Rasmus elimineret af Peter Egested med 6 - 4 i hans 16-dels finale. Kirstine måtte se sig besejret 6 - 2 i hendes 8-dels finale mod Anne Sofie Bjørn fra Aalborg. Lea skød sig videre til kvartfinalen efter en x-tier i shoot-off mod Malene Fabricius fra Silkeborg. I kvartfinalen var modstanderen landsholdsskytte Randi Degn. Det blev en spændende kamp hvor skytterne følgte hinanden til det afgørende 5. sæt. Der sejrede rutinen, og Lea tabte 6 - 4 og en 5. plads.