DM for Masters 2020 - Bronze til Villy - Sølv til recurve holdet

9 March 2020
Søndag d. 23. februar blev der afholdt DM for Masters hos Arcus i Odense. Holstebro Bueskytteforening stillede med 3 herre- og 1 dame-recurve skytte samt Master coach og holdleder Rasmus Brynning.

KVALIFIKATIONEN

I kvalifikationen blev det til:

4. plads - Master dame recurve - Gunhild Brynning

4. plads - Master herre recurve - Villy Nielsen

11. plads - Master herre recurve - Mads Miltersen

14. plads . Master herre recurve - Michael Varming


FINALESKYDNINGEN

Ottende dels finale blev desværre endestationen for Mads og Michael. Det blev dermed til en delt 9. plads.

I kvartfinalen blev Gunhild efter en hard match, hvor hun førte 4-2, slået med 6-4 af Lis Lassen fra Sønderborg.Da Gungild skød flest point af de skytter som ikke kom videre i kvartfinalen sluttede hun på en 5. plads.

Villy skød sig sikkert videre til 1/2 finalen. Der mødte han Anker Sewohl fra Vordingborg. Det blev en tæt matc som endte i en shoot-off. Villy's nier blev desværre overgået af Ankers tier.. Villy var dermed i bronze matchen mod Hans Lassen fra Sønderborg. Denne gang var det erfaringen som vandt over ungdommen: Det blev til en sikker 6-0 sejr og dermed bronze til Villy!


HOLDSKYDNING

Villy, Gunhild og Mads kvalificerede Holstebro Bueskytteforenings hold på en fornemt anden plads. i kvartfinalen mødte holdet Hinnum Hut som bleb slået 5-1. Guldfinalen stod så mellem Holstebro og det som nr 1 kvalificerede hold fra Glostrup. Holstebro skytterne måtte desværre se sig slået 5-1.

Det blev dermed til sølv for recurveholdet.