DM for seniorer 2020 - Sølv til Kirstine

9 March 2020
Fra Holstebro Bueskytteforening deltog 7 recurve og 2 compound skytter ved senior DM 2020 i Taastrup.

Dame recurve

Efter at have ranket sig som nr 3 i kvalifikationen med en score på 558 point, skød Kirstine sig til guldfinalen ved at besejre landshold kammeraterne Anne-Marie fra Aalborg i kvartfinalen med 6-2 og Randi fra Taastrup i semifinalen på shoot-off med 10 mod 9. I finalen var modstanderen så endnu en landsholdsskytte, Nanna fra Silkeborg. Finalen blev vundet med 7-1 af Nanna og dermed blev det til en flot anden plads og sølv til Kirstine.

For de fire andre dame recurve skytter var det første gang de prøvede kræfterne med deltagelse i et senior DM. Xandra skød sig i kavlifikationen til en 14. plads med 508 point, Emilie til en 16. plads med 497 point, Gunhild til en 18 plads med 481 point og Line til em 19. plads med 462 point.

16. dels finale blev ende-stationen for Line og Gunhild. Xandra og Emilie skød sig videre til ottendels finale.  Her mødte Xandra den senere sølv vinder, Kirstine, som vandt med 6-0. Emilie havde den senere Danmarksmester Nanna som modtsander, som vandt med 6-0.

Det blev dermed til en delt 9. plads for Xandra og Emilie og en delt 17. plads for Dunhild og Line.

Herre recurve

I herre recurve var det Rasmus og Victor som stillede op. Rasmus kvalificerede sig som nr 22 med 533 point og Victor kvalificerede sig med 555 point som nr 10.

Efter at have skudt lige op mod sin modstander, Claus fra Køge, i 16. dels finalem, måtte han ud i en shoot-off som han desværre tabte med en 8 mod en nier. Victor skød sig, i sin første senior DM, op igennem finaleskydninger til kvartfinalen. I kvartfinalen var modstanderen den senere Danmarksmester Christian fra Taastrup. Mod en modstander som skød 30-30-29-30 var det ikke en skam at se sig slaget 7-1.

Det blev til en 8. plads til Victor og en delt 17. plads til Rasmus.

Herre compound

Hos herre compound stillede Ulrich og Mikkel op. Mikkel kvalificerede sig som nr 10 med 582 point og Ulrich kvalificerede sig som nr 25 med 565 point.

Efter at have slået Rasmus fra Køge med 139-123 var Ulrich videre til 16. dels finale hvor han mødte Valdemar fra Randers.. Den match tabte Ulrich 143-145. Mikkel sad over i 32. dels finale pga. hans ranking som nr 10 i kvalifikationen. i 16. dels finale mødte han Lars fra Kalundborg. Marginalerne var ikke på Mikkels side og med for mange 'næsten ved 10er' tabte han matchen 141-142

Dermed blev til en delt 17. plads til både Ulrich og Mikkel..