2 Danmarksmestre, en DM sølv og en DM bronze :: udendørs DM for ungdom 2020 - RECURVE

12 September 2020
Ved de udendørs ungdomsmesterkaberne i bueskydning 2020 skød samtlige Holstebro skytter sig til medaljer! Det blev til et Danmarksmesterskab for Emilie i recurve kadet og Victor i recurve aspirant, sølv til Matt i recurve mini og bronze til Rasmus i recurve junior klassen.

Starten af Danmarksmesterskaberne var præget af et ordentlig uvejr med lyn og torden, men da skytterne så endelig kom igang viste de format.

I lørdagens konkurrence blev det til to nye danske mestre til Holstebro Bueskytteforening. Nemlig Emilie Storgaard Kristensen, som vandt guld i kadet-klassen (16-17 år) og til Victor Jacobsen som vandt guld i Aspirantklassen (14-15 år). Især Victor skød rigtig godt på dagen, selvom han netop har været igennem en længere skadesperiode. Han skød 670 points ud af 720 mulige i kvalifikationen og vandt alle sine 3 finaler i overlegen stil.

Matt Gori Olesen fik en sølvmedalje med hjem i mini-klassen (12-13 år) og Rasmus Brynning tog i sit sidste ungdoms DM og som dagens ældste deltager en Bronzemedalje til samlingen.


Medaljetagere i Recurve klassen ved Ungdoms DM i Bueskydning. Fra venstre: Mat Gori Olesen – Sølv, Victor Jacobsen - Guld, Emilie Storgaard Kristensen - Guld og Rasmus Brynning - Bronze (Privat foto).

Alle resultater for Ungdoms DM Recurve 2020 udendørs kan findes her: Ianseo