Nordiske Ungdomsmesterskaber 2012 Sverige

6 November 2012
De Nordiske Ungdomsmesterskaber i bueskydning blev i år afholdt i Kungsbacka, Sverige. Fra Holstebro Bueskytteforening deltog Kirstine D. Andersen i Kadet klassen.

 

I de indledende runder om lørdagen hvor de skulle skydes 2 x 36 pile på 40 m. blev det til en placering som nr. 4 med 607 point.

Efter de indledende runder deltog Kirstine sammen med Magnus Bager og Jakob Knudtzen i holdskydningen. Med en samlet score på 1810 point fra den individuelle runde, blev de seedet som nr. 4. I ottendelsfinalen var de op mod et Svensk hold. Det blev til en spændende omgang hvor Denamark trak det længste strå: 184 - 182. I kvartfinalen gjald det så endnu et Svensk hold - denne kamp endte 209 - 198 i Svensk favør. Det blev dermed til en femte plads i holdskydningen.

Om søndagen var der individuel finaleskydning. I ottendels finalen var Kirstine op mod Svenske Zuzanna Bednarska. Kirstine vandt overbevisende (6 - 0). I kvartfinalen gjalt det så Finske Elisa Hjerpe. Kvartfinalen blev desværre endestationen (2 - 6). Samlet blev det dermed til en flot 5. plads til Kirstines i hendes første Nordiske Mesterskab.