3 Danmarksmesterskaber til bueskytterne fra Holstebro

16 September 2012
Endnu et gyldent udendørs DM for Holstebro ungdomsskytterne: 3 DM titler, en sølv og en bronze medalje.


I week-enden blev udendørs DM for ungdom  i bueskydning afholdt i Ålborg. Fra Holstebro Bueskytteforening stillede 5 skytter op i klasserne for de 10-12 årige(mikro), 12-14 årige(mini) og 14-16 årige(kadet).

I mix for mini skytterne tog Rasmus Brynning og Lea Mogree Nissen guldet. I mix for kadet skytterne blev det til sølv for Christian Brynning og Kirstine D. Andersen.

Søndagens finaleskydning blev flot gennemført af Holstebro skytterne. Kirstine D Andersen blev Danmarksmester i kadet klassen, Lea Mogree Nissen tog, efter at hun blev Dansk mester ved indendørs DM i marts i år, også det danske mesterskab ved udendørs DM.

Rasmus Brynning fik en velfortjent Bronze medalje i herre mini klassen efter en spændende finale skydning som blev afgjort ved en 'shoot-off' hvor Rasmus satte pilen tættest ved midten.

Noah Mogree blev skudt ud i kvartfinalen og endte dermed på en samlet 5. plads.

Christian Brynning blev ligeledes skudt ud i kvartfinalen og endte på en samlet 7. plads.