^

3 x Bronze ved udendørs Senior DM i Nakskov

Kirstine Godskesen vand individuel bronze og sammen med Mikkel Holgersen blev det også til bronze i mix.

I weekenden 14-15. august 2021 blev der afviklet DM i bueskydning i Nakskov på Lolland. Holstebro Bueskytteforening stillede op med fire deltagere og da DM-stævnet var ovre, kunne de rejse hjem til Jylland med i alt tre bronzemedaljer om halsen.

Kirstine Godskesen tog en individuel bronzemedalje i compound-bue og udgjorde også den ene halvdel af holdet, da hun sammen med Mikkel Holgersen tog endnu en bronzemedalje i Compound Mixed Team.