^

Talentudvikling

Bueskydning er en disciplin i at gentage det samme skydemønster skud efter skud. Det kræver mange gentagelser, at få det ind på ryggraden. Men når man så finder frem til det perfekte skud, er det en aha oplevelse af de hel store.

Træningsmiljø

Vi tilstræber at have et åbent træningsmiljø, så alle der har lyst at opleve bueskydning kan komme og overvære træningen. Døren er åbn så længe man respekterer, at skytterne har brug for at kunne koncentrere sig uden forstyrrelse og det, som udgangspunkt, er træneren som tager sig af skytterne på skydelinien.

Basic Skills

I Holstebro Bueskytteforening undervises der efter Basic Skills metoden. Basic Skills er en metode udviklet af den koreanske bueskydnings ekspert Kim Young Tak i daglig tale kaldt Coach Kim. Bueskydning Danmarrk har for et par år siden indledt et samarbejde herom med Coach Kim. Basic Skills er bygget op omkring skyttens måde at udnytte kroppens opbygning på en så energi rigtig måde, således at knoglernes og musklernes evner bliver udnyttet optimal. Derved bliver skuddet både kraftfuld og stabil.

Talenthold - for dig som vil mere end bare at skyde med bue og pil

Vil du mere med din bueskydning og udvikle dig til en af danmarks bedste skytter, har vi skabt muligheden hertil med vores talenthold. Har du opnået et habil niveau som skytter, det vil sige at du som udgangspunkt er i stand til at skyde 75% af det stående Danmarks rekord på din afstand. vil du få en invitation til deltagelse i talentholdstræningen. Talentholdet er tiltænkt stævne skytter og derfor forventer vi at du deltager i både inden- og udendørs Danmarks Mesterskaberne og klubbens sommer- og vinter stævne. Er du optaget på talentholdet er der mulighed for at klubben indstiller dig til Bueskydning Danmarks Talentcenter, Ungdoms- eller senior landshold.

Samarbejde om talentudvikling

I 2012 srartede vi et samarbejde med Holstebro Elitesport og Team Danmark om udvikling af talentfulde unger. Samarbejdet giver mulighed for at kombinere folkeskole og ungdomsudddannelse med idræt på høj plan. For bueskytter er det især styrketræningen som er lagt ind i skoleskemaet som er interessant. At være del af et eliteidrætsmiljø motiverer og giver mulighed for at udvide sin ungdomsuddannelse med et ekstra år, således at der er tid til de mange timer på buebanen.

i 2019 åbnede vi i samarbejde med Bueskydning Danmark Talentcenter Holstebro. Her kan talentfulde skytter søge om at blive optaget. Bueskydning Danmarks Talentcenter skytter udgør brutto gruppen for ungdomslandsholdet.